
Jo dårligere belysning der er på stedet, des lavere LUX skal kameraet kunne optage med.
Når du læser specifikationerne på et overvågningskameras vil det fremgå hvor mange LUX kameraet kan bruges under. LUX er en betegnelse for hvor meget belysning der er på et område. Jo højere LUX tallet er, des mere belysning.
Skal du kun overvåge i dagslys behøver du ikke tage højde for LUX men skal du der i mod overvåge i mørke områder eller om natten, bør du kigge efter LUX tallet.
På Wikipedia beskrives LUX således:
1 lux er belysningen af en flade med arealet 1 kvadratmeter, der rammes af lysstrømmen 1 lumen.
Du kan leje udstyr som kan måle hvor meget belysning der er på et bestemt område, men det er måske lidt overkill i private sammenhæng. I stedet kan du bruge denne liste som tommelfinger regel:
- Direkte sollys 10,000 LUX
- Almindelige kontorbelysning 500 LUX
- Læsebelysning 300 LUX
- Overskyet 100 LUX
- Tusmørke 10 LUX
- Skumring 1 LUX
- Fuldmåne 0,1 LUX
- Halvmåne 0,01 LUX
- Helt mørkt 0 LUX
Skal du overvåge i en belysning under 1 LUX så skal du have specielle IR kameraer eller night vision kameraer.